27 November 2020

Brexit 1. januar 2021

Brexit nærmer sig lige om hjørnet, selvom vi stadig ikke ved præcist, hvad forhandlingerne munder ud i. Det er dog fakta, at UK forlader EU’s toldunion, hvad enten det bliver Hard Brexit eller ej. Vi har længe forberedt os på forandringerne og vil nu intensivere de sidste skridt, så vi er forberedte til at håndterer de forskellige opgaver et Brexit tager med sig.

Dette indebærer en toldbehandling for at forlade/komme ind i EU. Der er kommet diverse anbefalinger fra dansk og britisk side, hvordan man bedst muligt kan forberede sig. I og jeres kunder kan evt. søge yderligere information her:

  • KLIK HER  for FAQ til Toldstyrelsen om handel med Storbritannien efter Brexit.
  • KLIK HER  for vejledning fra GOV.UK
Eksport til UK

Hos NTG Continent anbefaler vi vores kunder, som sender gods til Storbritannien om fremtidig at levere frit i hus fortoldet. Vi har dog brug for at vide, om I selv laver udførelser til UK eller om NTG Continent skal stå for denne opgave. Ligeledes har vi brug for at vide hvem, der skal fortolde varerne i UK. Uanset om NTG Continent eller kunden i UK laver indfortoldningen, skal vi i kontakt med modtager, så vi kan aftale proceduren for toldbehandlingen.

Import fra UK

Som på eksporten, har vi brug for at vide, hvem der fortolder varerne, som importeres fra UK. Ønsker I at NTG Continent skal varetager denne opgave, skal vi have en fuldmagt. Har I ikke allerede underskrevet en fuldmagt bedes I sørge for det. KLIK HER for fuldmagtskabelon og yderligere information vedr. indholdet til den handelsfaktura, der skal følge varerne.

Derudover er det vigtigt, I har en importør godkendelse (EORI) på plads.

KLIK HER for yderligere information om proceduren vedr. UK

Når vi har fortoldningen og papirarbejdet i orden, minimerer vi risikoen for forsinkelser, når godset er læsset på vores trailere. Det bliver en ny verden for alle implicerede parter, men med et godt samarbejde kommer vi godt i gang med Brexit, så det bliver ”business as usual”.

Priser gældende ab 1. januar 2021

Eksport fra Danmark til UK

Udførsel kr. 215,- pr. forsendelse inkl. HS 2 positioner. Efterfølgende HS positioner kr. 20,- pr. stk.

Fortoldning i UK kr. 425,- pr. fortoldning – Den kan dog variere ift. kompleksiteten. Ekstra HS koder kr. 35,- pr. stk.

Import fra UK til Danmark

Standard fortoldning kr. 375,- pr. forsendelse inkl. 2 HS koder. Efterfølgende HS koder kr. 30,- pr. stk.

Midlertidig toldoplag kr. 450,- pr. forsendelse

Eksport fra Danmark til Irland / Import fra Irland til Danmark:

Transitdokument (NCTS) for stykgods kr. 155,- pr. forsendelse

Hvis ovennævnte giver rum for spørgsmål eller andet, står vi naturligvis ti rådighed. I er meget velkomne til at kontakte jeres daglige kontakt hos NTG Continent.